Back to Top
 


Majsmarken 1. 9500 Hobro
Telefon 40 79 56 62.
Email: helle@helleroed.dk

 
Skulder kursus
NYT - nu 3 dages kursus
Utrolige mange mennesker kommer til klinikken med skuldersmerter. Diagnosen “frossen skulder” er nærmest blevet en folkesygedom eller nærmere en “skraldespandsdiagnose” som mange behandlere ikke ved, hvad de skal gøre ved.

Ved den praktiserede læge bliver der brugt mange injektioner med kortikosteroider, ved fysioterapeuten forsøges træningsterapi for at forbedre skulderstabiliteten, og massøren prøver at øge mobiliteten. Men alle terapigrupper har en udfordring til fælles, at det tager urimelig lang tid inden behandlingen viser sig effektiv. Mange terapeuter stiller sig selv det spørgsmål, om det faktisk var tiden der gik, som helede skuldersmerten mere end den behandling klienten fik.

Virkeligheden er, at “frossen skulder”, eller periartrose glenohumeral som det også hedder, er en sjælden diagnose i skulderen. Folk døjer med andre og langt hyppigere skulderproblemer. Kender behandleren ikke den korrekte arbejdsdiagnose, kan terapieffekten ofte også være minimal.

På skulderkurset vil du lære om manuel terapi af skulderkomplekset, og behandling af typiske skader i skulderen, som kapsel-adhærencer, impingementsyndromer (svømmer skulder) (muskulære og artikulære), thoracic inlet syndrom, thoracic outlet syndrom, AC (acromioclavicular)-subluxationer, bursitter osv.

Du vil lære at lave en grundig skulderundersøgelse, som kan give en idé om hvilken arbejdsdiagnose du skal anvende, og du vil lære at behandle de forskellige skulderlidelser med manuel terapi - altså med dine hænder som eneste redskab.

Det er en god ide at have kigget lidt i en anatomibog omkring skulderen inden kursusstart, men ingen forudsætning.

Har du ofte klienter med skulderproblemer i din klinik, er dette kursus et “must have”.

Der er meget praktik på kurset, da det er ved at øve teknikkerne, at du bliver dygtig til at anvende dem. Du vil kunne bruge det du lærer på kurset i din klinik som supplement til den behandling du ellers giver.

Tidligere kursister udtaler:
Rigtig godtog lærerigt kursus - interessant hele vejen igennem - skønt det er 3 dage" Mette Winther
"Tusind tak for igen et godt kursus med Lasota" Bodil
"Fedt" Thomas Sommer"
"Meget intens - top undervisning- God stemning" Vibeke
"Jan er fantastisk til at lære fra sig. Det er bestemt ikke sidste gang jeg har deltaget ved et kursus instrueret af ham Thumps up herfra"
Underviser: Jan Lasota
Sted:  Hobro (5 km. fra motorvejen, 5 min. fra banegården i bil)
Dato: Mandag, tirsdag og onsdag den 30. nov +1.og 2. december 2020
Tid: kl. 9.00 til 16.30 (22,5 lektioner.)
Pris: 3900 inkl. forplejning.
Tilmelding: mail: helle@helleroed.dk, ring 40 79 56 62, eller start online tilmelding herunder

 
 
 
 

Kursuscenteret Helle Roed. Majsmarken 1. 9500 Hobro 
Telefon 40 79 56 62. - CVR: 14027777 - Email helle@helleroed.dk