Har du som zoneterapeut eller massør prøvet at behandle et smertefuldt område uden tilfredsstillende resultat. Her kan det ofte være triggerpunkterne der er den oprindelige smertekilde.
Triggerpunktsbehandling bør prioriteres højt af enhver professionel behandler, når der er tale om smerter i bevægeapparatet. 75% af triggerpunkterne er sammenfaldende med akupunkturpunkter.
Et triggerpunkt er et hypersensitivt område der opstår i en muskel der går i hypertonus (forhøjet hvilespænding). Men det kan også opstå, hvis der er problemer langs triggerpunktets smerteområde. Der kan altså opstå problemer langt fra, hvor triggerpunktet er. Det gælder derfor om at undersøge musklerne og vævet grundigt igennem.
Du har sikkert allerede stiftet bekendtskab med nogle akupunktur / triggerpunkter gennem din uddannelse og kender til den smertestillende og afslappende effekt der udløses ved brug af disse punkter. På kurset vil der være lidt anatomi/fysiologi i forbindelse med triggerpunkter. Du vil lære hvad et trigggerpunkt er, hvordan de påvirker musklerne og kædesystemerne i kroppen. Du lærer diagnosticering af triggerpunkter på muskelkædeniveau og behandling af muskelkæderne. Ligeledes vil du lære hvordan du diagnosticerer det enkelte punkt og dets funktionsområde på bevægeapparatet, samt flere former for behandlinger af et triggerpunkt bl.a. trykbehandling, cryoterapi (is-behandling) og proprioceptiv tapening (tape over den spændte muskel).
Underviser er Jan Lasota, Skoleleder for Lasota Terapi Akademi (Aalborg, Fredericia, København), klinikejer af Klinik Lasota. Idrætsfysiolog, og har læst manuel medicin i både London og Michigan State universitet. Derudover har han en Doktorgrad i Osteopati
Underviser: Jan Lasota Sted: Hobro (5 km. fra motorvejen, 5 min. fra banegården i bil) Dato: Mandag og tirsdag den 2. og 3. november 2020 Tid: kl. 9.00 til 16.30 (15 lektioner) Pris: 2.600 inkl. forplejning. Tilmelding: mail: helle@helleroed.dk, ring 40 79 56 62, eller start online tilmelding herunder